Guide til køb af DAB radioer
16 marts 2009 | DAB radio forbrugerguideMarkedet indenfor DAB radioer er efterhånden blevet forholdsvist stort og det kan let virke overvældende, når man står i butikken og ser på DAB radioer til vidt forskellige priser. Denne forbrugsguide fortæller dig lidt om, hvilke typer DAB radioer der findes, samt hvad du skal gå efter, når du skal indkøbe dig en DAB radio.
Du kan læse mere om DAB radioer generelt under artiklen DAB digital radio, hvor teknologien bag DAB bliver uddybet nærmere.
Helt konkret gælder der det samme for DAB radioer, som der gør for alle andre produkter: pris og kvalitet hænger sammen. Derfra kan man så vurdere ens eget behov og finde en DAB radio, der udfylder netop disse.
Den billige løsning
Hvis man skal have en simpel og billig DAB radio til arbejdspladsen, der ikke nødvendigvis behøver at være i topkvalitet, bør man gå efter en DAB radio i prisklassen 500 kroner. Desværre forholder det sig ofte sådan, at går man under dette prisniveau, kan radioen i nogle tilfælde have problemer med at finde alle tilgængelige kanaler. Udover dette lever de fleste DAB radioer i den billige ende op til standarderne og spiller lyd af udmærket kvalitet.
Kvalitets radioen
Hvis man har højere kriterier til DAB radioens kunnen og formåen bør man stile mod en DAB radio til en pris på omkring 1000 kroner. Det er ikke nødvendigt at gå højere op end det, da det kun er marginaler, der adskiller DAB radioer til henholdsvis 1000 og 2000 kroner.
Det rigtige mærke
Udbuddet af DAB radioer er blevet klart større, og en masse nye mærker har forsøgt sig på netop dette marked. Disse radioer kan ofte være billigere, men kvaliteten kan her være svingende. Vi vil til hver en tid anbefale dig at købe din DAB radio fra en kendt og erfaren fabrikant.
Andre gode råd til køb af DAB radio
En god idé er at købe en DAB radio, der både kan spille DAB og de klassiske FM-kanaler. På den måde kan man også lytte med på de klassiske radiostadioner.
På grund af DAB radioens formidable lydkvalitet, kan man med fordel købe et stik så man kan tilslutte sin iPod til sin DAB radio. På den måde har man både en DAB radio og nogle perfekte iPod højtalere.
Find et godt tilbud
Helt overordnet handler det om, at finde sit behov og derefter finde en passende prisklasse. Vi har samlet en række af de bedste tilbud på DAB radioer i alle prisklasser, som klart er værd at se igennem. Se vores tilbud og anbefalinger af DAB radioer.